Størstedelen af b2c og b2b virksomheder benytter i dag diverse sociale medier til at markedsføre sig på. Og de fleste kaster sig også ud i content marketing uden nogen plan eller retningslinjer.
En af de ting som følgere og fans vægter højt er: en klar stil og tone fra en virksomhed. Det gør at de kan genkende brandet og har en følelse af genkendelighed.
Herunder er der 5 ting man skal overveje hver gang man skal offentligøre et nyt indlæg på sine sociale medier. Hvis man gør dette er der en stor chance for at ens indhold og online brand virker mere gennemført og modtager mere interaktion fra målgruppen.
-
Hold den visuelle stil.
Det er vigtigt at største delen af det indhold du deler følger samme stil, så følgere hurtigere kan se hvor indholdet kommer fra. Det giver en genkendelig effekt som især er godt hvis også andre videre deler dit indhold.
2. Inviter til interaktion.
Sociale medier handler i bund og grund om at være social. Giv dine følgere et skub til at komme igang med en samtale med Jer. Brug tekst eller grafik der spørger ind til følgeren eller giver dem en klar call to action til at skrive en kommentarer eller dele opslaget. På den måde kommer Jeres indhold også længere ud organisk.
3. Vær aktuel.
Er der nogen større events eller begivenheder der berører din målgruppe, så deltag i begivenheden. Få vinklet din virksomhed ind på en unik måde med tekst, billeder eller video og deltag i debatten.
4. Brug stærke keywords eller hashtags.
Benyt ord der trigger din målgruppe til at stoppe op og tage handling på opslaget (f.eks. “optimere din..”, “Spar tid på…”, “Gratis”, “Simpel og hurtig”). Og brug hashtags til at blive fundet af nye følgere der har interesse for emnet (især effektivt med hashtags på instagram).
5. Forstå din målgruppe.
Uden en klar forståelse for hvad din målgruppe har lyst til at se vil du aldrig få succes med dit indhold på de sociale medier. Lige gyldig hvor mange blogindlæg man følger omkring sociale medier.
BONUS: Virksomhederne bag de sociale medier skal på en eller anden måde tjene penge på deres produkt. Den måde de gør det på at ved at skrue ned for den organiske rækkevidde hos virksomheder, så kun de aller bedste kommer ud til alle følgere. Derfor skal man også overveje om ens opslag skal have et skub i form af betalt annoncering for at nå bredere ud.
Heldigvis virker snebold effekten på de sociale medier rigtig godt. Så når første interaktionerne begynder at trille ind går det hurtigere og hurtigere, og man kommer længere og længere ud til sidst.