Video er det nye middel i rekrutteringsprocessen. Og hver 5. virksomhed forventer at bruge mere video i deres rekruttering af nye medarbejdere.

 

Videorekruttering er måske et nyt ord for nogen. Der er flere forskellige måder at benytte video i sin rekruttering. Og det kan faktisk benyttes igennem hele processen. F.eks.

· Employerbranding

· Jobopslag på video

· Screening af kandidater

· Onboarding af medarbejdere

I dag kigger vi på startfasen af processen. Nemlig tiltrækning af de bedste kandidater, og nogen eksempler på dette.

Employer branding film

Employer branding er en form for “markedsføring af en arbejdplads til potentielle medarbejdere”. Det er bestemt noget man bør se nærmere på hvis man er i en branche hvor der kamp om at få de bedste kandidater.

En employer branding film skal helst vise hvordan kulturen er på arbejdspladsen, både hvordan det ser ud rent visuelt, men også hvem ens nye kollegaer er. Så skal den fortælle lidt om virksomheden (hvem, hvad og hvorfor?), og de vægter i en medarbejder. Og så selvfølgelig hvad der gør arbejdspladsen ekstra cool.

Det kan gøres på mange forskellige måder – og det kommer helt an på virksomheden og kulturen hvordan filmen kommer til at tage sig ud.

Måske følger man en enkel person en dag, måske interviewer man et par stykker, måske man laver sjov eller noget helt fjerde.

LEGO House valgte at man skulle følge en person igennem en hel dag. Hertil blev der skrevet et manuskript så man samtidig fik sagt de ting der skulle siges.

Jobopslag på video

Det er som det lyder: Et jobopslag, men på video. I stedet for at du deler et skriftligt jobopslag fra en jobportal vil du her i stedet optage en video der fortæller om den ledige stilling.

Video har langt større potentiale for at blive delt og sendt rundt, end alle former for tekst har. Især når man ser på sociale medier.

Det gode ved videorekruttering er også at du kan vise arbejdspladsen og kulturen frem. Dette er virkelig noget der kan tiltrække kandidater, og som man ikke har mulighed for at få frem på skrift. Kandidaten kan samtidig bedømme om de selv mener er et match med den kultur I har, og I som virksomhed vil få mere kvalificerede ansøgninger.

Et jobopslag på video kan gøres på mange måder. Man kan interview personer, lave talking head med et manuskript eller lave det rent motion graphic. Næsten ligegyldig hvilken vej man går kan det kun blive bedre end et skriftligt opslag når det kommer til at tiltrække opmærksomhed.

Det skriftlige opslag skal man dog stadig beholde for at have et sted med alle detaljer og informationer om stillingen. Videoen fungerer for det meste som en teaser og linker ofte til et skriftligt opslag, hvor kandidaten kan finde alt information.

Her er et eksempel fra Bad og Fliser der viser arbejdspladsen frem og fortæller om virksomheden, og hvem de søger.

Begynd at bruge videorekruttering i dag

Der er ingen tvivl om at videorekruttering er kommet for at blive. Video er i dag det førende medie overalt online (sociale medier, hjemmeside, søgemaskineoptimering) og slår tekstbaseret opslag markant.

Udover at man har større chance for at tiltrække flere og dygtigere kandidater til sin ledige stilling, så vil man også få en branding effekt ud af at benytte video i sin rekruttering – igen fordi at chancen for at det når længere ud end tekst er stor.

Kontakt os for at høre mulighederne for at bruge video i jeres rekruttering.